De seneste eller vigtigste opdaterede undersider er sat
med fed skrift
Forrige meddelelse:
Dette websted er ikke dødt!*) Det har
blot holdt ferie et par år,
og det kommer forhåbentlig snart på banen igen ...
Men lige nu må det være på sin plads at uploade følgende
plan
for Nyrnberggården - kaldet 'Nyrnberggadekarréen' - og dens
omsiggribende tanker om fælles gårdhaver inkl. en tunnel
under Trægården:
*) Disse ord og dette afsnit er fra 2018. I
løbet af 2022 vil antagelig hele webstedet
blive nedlagt, og dets indhold vil blive overført til
grandts.dk
Nyrnberggade 16-42 er den
'bagerste' af bebyggelsens tre boligstokke. Peg på billedet og se den
midterste, dvs. Trægården 2-28.
Beboelsesejendommen Nyrnberggårdens tre boligstokke i
Sundbyøster på Amager er nu andelsboligforening. Den
bestod oprindelig af 420 lejligheder fordelt på 3 gange
14 husnumre, som i dag tilsammen udgør
A/B Nyrnberggården:
Normalt ser man
jo ikke Nyrnberggården fra luften. Derfor virker de tre lange
bygninger, når man betragter dem i gadeniveau, tilsyneladende lige
lange. Men det er et synsbedrag, som det fremgår af nedenstående
flyfoto. Bremensgade-stokken er faktisk ca. 160 m,
Trægården ca. 170 m og Nyrnberggade-stokken ca. 180 meter lang.
Set
halvvejs fra himlen har vi her Nyrnberggården (t.h.) og Bremergården:
(Prik og gør flyfotoet endnu større!)
Fra
ejendommen blev bygget (1933-34) - på en del af den
store havekoloni Aftenros område - og indtil omkring
2000 havde den 420 boliger, bortset fra i de få år
hvor ejendomslederen havde kontor i Bremensgade 47.
Men i dag (2006) består ejendommen af kun 398
lejligheder! Det viste sig nemlig at mange af de nye
andelsbolighavere gerne ville gøre deres bolig
større, og
i 2004-06 er ikke
mindre end foreløbig 22 lejligheder
bygget sammen og gjort
dobbelt så store.
Nogle steder er det to lejligheder på samme etage
der er lagt sammen, andre steder er tale om
lejligheder i to forskellige opgange - en t.v. og en
t.h. Sågar er der et eller flere steder lavet indvendig trappe
imellem oprindelig to boliger på hver sin etage!
Klik her og se et par billeder fra
et nyindrettet 'dobbelt-køkken' som næsten er værdig
til en plads i Bo Bedre.
Fem-ti år senere -
i 2011-16 - er antagelig endnu
flere 2- eller 2½-værelsers boliger slået sammen til
dobbeltstørrelse. Måske er der nu 'kun' omkring 350
lejligheder i Nyrnberggården. I princippet
kunne ejendommen ende med at bestå af kun 210
boliger - én på hver etage, fem i hver opgang - ja,
endda af endnu færre boliger, hvis og når man også
sammenlægger etagerne ...
På flyfotoet her er ejendommen set fra modsat
retning af det nutidige farvefoto oven over. Det
sort-hvide billede er måske det første som er taget,
mens ejendommens tre blokke var ved at blive bygget
i 1933. Billedet er udsnit af et større fotografi som kan ses på websiden
http://www.grandts.dk/Amager/nyrnberggade.htm.
Skilt opsat 2005 på den nordvendte gavl af Bremensgade-blokken.
Det er andelsboligforeningen som er fra 1995; ejendommen er mere end 60
år ældre!
Forneden på denne side kan du se skiltene på sydgavlen i Nyrnberggade.
Det er egentlig lidt
hyggeligt,
at de ældgamle Columbus-afbrydere med fjederkontakt stadig
sidder på kældervæggene, skønt det er 30 år siden der kom fast
lys i gangene døgnet rundt.
Nede i
'vaskekælderen':
Forstør billedet og læs den
indsatte tekst. Obs! I rammen lidt længere nede står der mere om de gamle
vaskerier og deres udstyr.
Reglement for
Vaske- og Strygerum: Pudsige - set med nutidige øjne - papskilte som disse blev i
sin tid opsat i vaskerummene, og nogen steder sidder de der
måske endnu. Lad dem dog!
2001 kom der nye gadedøre i alle 42
opgange. Og nye bagdøre ved de seks kælderindgange. Det må have
kostet en formue.
Sikringsskab i tørrerum anno 1933:
Mere om ejendommens oprindelige vaskekældre:
Mogens Probst (der som
barn boede i Nyrnberggade) fortæller her om ejendommens
vaskerier:
Som
jeg husker det fra 1943 hvor vi flyttede ind og frem til ca.
1950 var der følgende beskedne udstyr i vaskekælderen:
grukedel,
gasopvarmet, samme som på billedet
vaskebænk i
træ til at lægge det varmtkogte tøj på til afløb, og som en
hjælp til at vride de større tøjstykker på
skyllekar ca.
1m i diameter, bødkerarbejde med spuns til tømning via
gulvafløb
en "pagai" af
træ til at håndtere det varme tøj med
Til særligt
snavset tøj måtte man selv medbringe vaskebrædt og forzinket
GM balje. Efter en hård opvridning blev
tøjet tørret i tørrekælderen, derefter håndstrøget (vistnok
i strygekælderen). Større stykker måtte hen til rullekonen.
Først omking 1950 blev de Vølund-faciliteter der er vist på
billedet installeret, et kæmpefremskridt i forhold til
tidligere. Før den tid husker jeg min mor stå en hel dag fra
morgen til aften i damp og em. Det var et slæbsomt job, man
har svært ved at forestille sig i dag.
Strygerullen var i øvrigt gasopvarmet og el-drevet. På
billedet ser man tydeligt gashanen. Gasautomaten skulle
fodres med "gasmønter".
Min bedstemors 'rørepind'
Lige siden
ejendommens lokale vaskerier blev nedlagt for mere end en
menneskealder siden, har denne røre rundt-stok fra gruekedlens
tid stået vagt bag mine skiftende entredøre ...
Endnu eksisterer der i
nogle kælderrum de gamle vaske- og skyllekar af terrasso -
om end de selvsagt ikke længere bruges til dét, som det
fremgår af disse billeder. (SS)
Maj 2008
Marts 2000
Men nogle af de
lokale tørrerum er stadig i brug i 2000. (SS)
Apropos beboervaskerierne:
Rundskrivelse fra 1990 om de
nye vaskemaskiner
Moderne vaskekældernøgler
Vaskemønt til de tidligere
maskiner. Mønterne købte man hos inspektøren.
Delikat:
Bundproppen til et terrassokar,
udødeliggjort af Susan Smith i maj 2008.
Det er sikkert både godt og skidt at den ikke kan tale og fortælle ...
Historiske fakta! Ejendommen blev bygget
1933-34 af trælasthandler Harald Simonsen som senere også
byggede bl.a. Hostrups Have på Frederiksberg. Indtil 1960 var
dens officielle navn med datidens stavemåde (selve gadens navn
har altid været med y og ikke med ü!)
Ejendoms-aktieselskabet Nürnberggaarden, og den blev
administreret af et advokatfirma, hvis inspektør (finere navn
for vicevært) havde bolig og kontor i selve bebyggelsen. Desuden
var der ansat en varmemester og en gårdmand. Solskinslejligheder Udlejes
stod der i avisernes lokkende annoncer i 1933. Og den var god
nok: Stuerne i alle tre karreer vendte nemlig mod vest, selvom
opgangene i Trægården og Nyrnberggade lå på husets østside.
Huslejen var relativt høj. En toværelsers kostede 50 kr. og en
2½-vær. 65 kr. om måneden plus varme; det svarede til 2.309 kr.
i 2010-kroner. Men lejlighederne var moderne: centralvarme og
varmt vand, to altaner, terrazzotrapper mod gaden og ingen
bagtrappe, gedigne pulterrum på lofter og i kældre.
25 år efter byggeriets færdiggørelse - dvs. 1.1.1960 - overtog
Københavns Kommune ejendommen for
1 krone pga. en gammel ordning om tilbagekøb. Siden da
har Nürnberggaarden heddet Nyrnberggården - uden
'A/S' foran. Den tidligere
så magtfulde inspektør blev samtidig
erstattet med en
lidt
mere beboervenlig ejendomsleder.
Søndag den 23. marts 1980 lykkedes det et flertal af beboere,
efter flere forgæves forsøg, at indføre moderne beboerdemokrati
i ejendommen. Beboerrepræsentation (kaldet B/R) blev oprettet
med fem repræsentanter for lejerne, hvoraf mange i forvejen var
medlemmer af lejerforeningen. Som en kuriøs spøg fik vi nogle år
senere lavet B/R Nyrnberggårdens horoskop til beboerbladet
Græsvænget! Fortolk det selv. Værsgo ...
Omkring 1990
kommer Københavns Kommune for alvor
i økonomiske vanskeligheder, og i 1994 beslutter
den at afhænde alle sine beboelsesejendomme. Kommunen lader et
selskab ved navn TOR overtage ejendommene med henblik på at
sælge dem fortrinsvis til beboerne på andelsbasis alternativt
til private investorer.
Efter mange og lange forhandlinger og trakasserier går det
endelig i hak i efteråret 1995: 51% af beboerne
i Nyrnberggården vedtager at købe ejendommen og omdanne
den til andelsboliger. De fleste af os får vores bolig for en
slik. 200 kr. pr. kvadratmeter minus det indskud, som man
betalte i sin tid, og minus saldoen på vedligeholdelseskontoen
hvis man havde sådan en.
Otte år efter overtagelsen er mere end 75% blevet andelshavere;
resten af beboerne lejer stadig deres lejlighed, hvilket betyder
at Andelsboligforeningen Nyrnberggården via sin administrator
også er udlejer!
I foråret 1995 - efter 12 år
som formand for beboerne - overlod undertegnede webmaster
arbejdet og ansvaret til andre. Og et par år efter kom den
effektive og vellidte Doris Mikkelsen til som formand for
andelsboligforeningen. Hun holdt op i 2009.
Året før
jeg stoppede i sin tid, lavede jeg en 'blære-liste' til
beboerbladet over de vigtigste sejre som B/R
havde vundet i min periodes kampe med udlejeren, altså
Københavns Kommunes ejendomsadministration. Listen er
medtaget herunder for at folk, som kan huske, hvordan
Nyrnberggården så ud for 50 eller 70 år siden, kan blive en
lille bitte smule benovet, mens de tænker tilbage på gamle
dage :-)
Prik og forstør:
(En pudsig
detalje ved overskriften "Blære Listen" er, at jeg
naturligvis skulle have skrevet de to ord i ét ord!
Jævnfør fx
denne webside ... Fy, Grandt!)
De
første 9 års forbedringer efter stiftelsen af andelsboligforeningen
kan du se
her!
I
et nummer af
beboerbladet Græsvænget fra efteråret 1993 har jeg fundet denne
lille bøvs, som jeg åbenbart dengang havde haft behov for at fyre
af:
Når det sker jeg kommer hjem
fra mit job og er stresset,
og straks blir ringet op
af en lejer og blir presset
- får jeg både lyst at slå
og at bide i græsset
Men sådan har
formanden og bestyrelsesmedlemmerne det garanteret ikke nu om
stunder, hehe ... ;-)
Gasmåler fra 30'erne. Stadig i brug i ejendommen. Prøv at fjerne malingen forsigtigt uden at ridse, og se så hvor
flot blank måleren bliver, næsten som et spejl!
To 1997-billeder
af Susans flotte, gamle gasmåler
Bagsiden af Bremensgade 47 fotograferet fra Trægården 6, da vi i
1980 fik udskiftet de gamle altaner som havde betonbund og balustre
af jern. Foto: Susan Smith.
En af de mange nyskabelser
er opslagstavler i kældergangene, her set i Bremensgade
i marts 2005.
Ligeledes i Bremensgade
har nogle beboere fået lov at male deres kælderrum.
2005
2008: Det ser nu ud til at det er hele
kældergangen, dvs. alle døre til de små rum, som er
malet. Dette er gangen
fra 47 til 59 - og den modsatte vej.
To eksempler på nymalede døre fra kældergangen ...
... ind til trappeopgangen; maj 2008.
Istandsatte vægge og helt ny dør fra kælderen ved nr. 53
og ud til trappen og rampen i Græsvænget; maj 2008.
Her både boede
og levede også webmaster engang:
A
= Bremensgade 55, 1. tv. (1942-64) B =
Trægården 24, st. th.
(1983-87) C
= Bremensgade 73, 3. th. (1987-2000)
Breslaugade med
enderne af Nyrnberggårdens tre boligstokke til højre:
Foto: Erik V. Pedersen; 2007
Mogens Probst
boede i Nyrnberggade 16 som barn i 1940'erne. Han fortæller i
2006 bl.a. denne erindring:
"Ved du
hvad der blev af de døre, der sad imellem kældersektionerne i
Nyrnberggården? De blev taget af og deponeret
under krigen, fordi der skulle være fri flugtvej igennem hele
bygningen i tilfælde af brand. Nej, hvordan skulle du kunne vide
det, men de blev altså købt af Pind i 1948 og anvendt til at
bygge et sommerhus af i Udbyhøj Syd ved Randersfjord. Jeg kom selv senere til at eje stedet i en
årrække, dørene var meget holdbare, selv som udendørs
beklædning. Jeg plejede at beskrive mit sommerhus som en
landejendom med 28 døre, det lød jo flot, indtil man så
knaldhytten. Huset blev først revet ned omkring 1995."
Tak for erindringsbilledet og for de to
fotografier af det særprægede hus
Den omtalte Pind
var Mogens Probsts morfar. Han havde det lille
skomagerværksted i Bremensgade.
28 mellemdøre
fra Nyrnberggårdens kældergange blev til et sommerhus!
Skiltet herover
sidder på hegnet langs Lergravsvej (2005).
Sjovt nok har institutionen bibeholdt ü og aa i sit
navn; de blev afskaffet i ejendommen Nyrnberggården i 1960.
I slutningen af 2005 fik to af
ejendommens tre blokke sat navneskilt på for første
gang nogensinde. Længere oppe på denne webside kan
du se skiltningen på nordgavlen af Bremensgade, og
herover har vi så - i den modsatte ende af
bebyggelsen - sydgavlen af Nyrnberggade.
NB! Det er Nyrnberggårdens tre boligkarreer og
altså ikke andelsboligforeningen som er
opført i 1933-34 (ikke 1934-36). Foreningen blev først 'født' i
1995.
I en af de efterhånden mange
sammenlagte lejligheder
ser det nye køkken sådan ud!
'Storkøkken' i Bremensgade anno 2007
Hjemmesiden er lavet lidt
om; men fortvivl ikke!
Siden 1998 har
nyrnberggaarden.dk være et
privatejet websted. Det vil den blive ved
med at være, og den har nu som før intet at gøre
med selve andelsboligforeningen og dens
kommende officielle hjemmeside.
Ikke desto mindre har jeg nu - efter ønske fra
foreningens bestyrelse - reduceret visse dele af
mit websted, så man ikke længere vil kunne finde
vedtægter, referater, bestyrelsesliste, boliger
til salg osv. Det vil sige ting som jeg har fået
tilsendt i tidens løb netop fra bestyrelsen og
fra beboerne. Den slags 'dokumenter' må man søge
efter på foreningens egen side. Det samme gælder
billeder fra AB Nyrnberggårdens fester siden
dens fødsel i 1995 plus de få beboerblade som er
udkommet efter den tid.
Men fortvivl ikke! Mine websider indeholder stadig masser af
andet historisk-nostalgisk materiale som ikke
berøres af ændringen, al den stund det tilhører
mig og ikke foreningen. Og der vil stadig blive
publiceret fotos fra Nyrnberggården og dens
arealer. Og som hidtil er du, kære webgæst,
velkommen til at supplere med dine erindringer
om gaderne og gården og barndommens bolig.
Når bestyrelsen fortæller mig, at dens websted
er gjort aktiv og kan ses ude i Cyberspace, vil
der blive linket til det herfra.
Jørgen Grandt,
oktober 2011
De to salgsannoncer herunder er medtaget som
eksempler på nutidens nydelige køkkener. Når de
som her fotograferes med et vidvinkelobjektiv,
fremstår rummet nærmest som en mindre balsal:
Juni 2011
Op til toppen af siden
Den vidunderlige
hvide vinter 2010-11 fastholdt og -frosset af Susan
Smith: